Meddelelse nr. 1/2014
Frederiksberg, den 20. marts 2014

Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet årsrapporten for 2013 og indstiller den til generalforsamlingens godkendelse.          

Hovedpunkterne for hotelkoncernen er:

  • Omsætningen er steget med 12.033 t. kr. eller 8,01 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 2,32 %).
  • Resultatet af driften (EBITDA) er steget med 1.332 t. kr. eller 10,42 %(marginal 8,82 i 2013 mod 8,63 i 2012, og 8,40 i 2011).
  • Resultatet af primær drift (EBIT) er steget med 1.163 t. kr. eller 17,44 %(marginal 4,9 i 2013 mod 4,5 i 2012 og 3,0 i 2011).  
  • Resultatet før skat (PBT) er positiv med 2.036 t. kr., og er forbedret i forhold til 2012 med 1.843 t. kr. 
  • Frit cash flow fra driften udgør 9.168 t. kr. og er 117 % af EBIT.
  • Det foreslås, at der ikke udbetales udbytte for året 2013.
  • Resultatet er i tråd med de udmeldte forventninger i meddelelse nr. 5/2013. Resultatet må betegnes som tilfredsstillende under hensyntagen til de givne markedsforhold og henset til, at resultatet er negativt påvirket af opstart af Hotel Phønix i Brønderslev med i omegnen af 0,5 mio. kr. Resultatet på hotellerne på Sjælland har været ganske utilfredsstillende medens flere af hotellerne i Jylland hat haft stor resultatfremgang, bl. a. Hotel Dagmar, Hotel Falken samt Hotel Vildbjerg.

Forventningerne til 2014 er, at aktivitetsniveauet i samfundet fortsat vil være på et forholdsvis lavt niveau selvom der dog er en mindre lysning i sigte, og det er fortsat vurderingen at branchen også i 2014 vil være i en situation hvor omkostningstilpasning er nødvendig for at skabe et tilfredsstillende resultat.  

Der forventes et fortsat lavt renteniveau, og vi forventer i 2014 et positivt PBT, der er større end resultatet i 2013. 

Helårsregnskabet er udarbejdet efter uændrede regnskabsprincipper.  

Generelt

Danske Hoteller A/S omfatter i 2013 driften af hotellerne:

  • Dronninglund Hotel, Dronninglund
  • Hotel Hjallerup Kro, Hjallerup
  • Hotel Søparken, Aabybro
  • Hotel Medi, Ikast
  • Østergaards Hotel, Herning
  • Hotel Vildbjerg, Vildbjerg
  • Hotel Limfjorden, Thisted
  • Hotel Falken, Videbæk
  • Hotel Vissenbjerg Storkro, Vissenbjerg
  • Hotel Menstrup Kro, Menstrup
  • Hotel Ringkjøbing, Ringkøbing
  • Hotel Dagmar, Ribe 
  • Hotel Frederik II, Slagelse
  • Hotel Vinhuset, Næstved
  • Fra 1. april 2013 tillige Hotel Phønix i Brønderslev 
  • Fra 15. oktober 2013 tillige Hotel Årslev Kro i Brabrand v/ Århus 

Derudover indgår i regnskabet Ejendomsselskabet Danske Hoteller ApS, der ejer de fleste af hotel ejendommene. Fem af ejendommene ejes af de underliggende driftsselskaber.

Koncernen ejer samtlige de ejendomme, hvorfra hotellerne drives, dog med undtagelse af hotellet i Slagelse.

Nettoomsætningen er steget fra 148,0 mio. kr. til 160,1 mio. kr. eller med 8,01 % jævnfør afsnittet om resultatet for året 2013. Hvis der korrigeres for køb af virksomheder er den organiske vækst positiv med 2,32 %, hvilket er lidt skuffende idet forventningerne efter 3. kvartal var større. En dårlig udvikling i november og især i december ændrede dette billede. 

Det er samtidig vor opfattelse at virksomhedskunderne - på kursus- og konferencesiden - stadig udviser stor tilbageholdenhed hvilket er med til at presse prisniveauet i dette marked. Og selv om der også synes at være en marginal lysning på vej i dette segment, er der meget lang vej i forhold til situationen fra før finanskrisen.

I konsekvens af at organisationen omkring salg og IT ikke fungerede tilfredsstillende, blev organisationen ændret i midten af 2013. Som ny salgschef blev Lars Y. Jensen udnævnt medens vi outsourcede vor IT driftsfunktion til vor faste IT leverandør. 

Som tidligere angivet ønsker vi fortsat fremadrettet at styrke vor IT anvendelse, og vi ansatte fra starten af 2013 en online manager. Fra januar 2014 er denne funktion blevet yderligere styrket.

Vor IT udvikling og IT anvendelse på alle niveauer er også blevet styrket i 2013, og den fokuserede IT udvikling vil vi fortsætte med i årene fremover. Vi er efter hånden opkoblet til de fleste udbydere af hoteller, og vi forventer os en del heraf. Vi vil samtidig i foråret 2014 forny vore hjemmesider og onlinefunktionerne tilknyttet denne kanal. Vi er tillige i gang med at forny og forbedre vort Wi-Fi på alle vore hoteller.

Investeringer

Også i 2013 er der foretaget meget store investeringer.

De samlede investeringer har udgjort 28,9 mio. kr., heraf 23,1 mio. kr. i ejendomme, 5,7 mio. kr. i inventar samt 0,1 mio. kr. i automobiler. 

Det meget høje investeringsniveauet har driften i 2013 ikke kunnet finansiere.

Uanset dette er vi dog fortsat af den principielle opfattelse, at nye investeringer som hovedregel kun bør gennemføres i tråd med selskabets evne til at genere indtjening til finansiering heraf. Dette gælder dog af indlysende grunde ikke indkøb af nye hoteller, der nødvendigvis må finansieres delvist i form af lån i de ejendomme, der erhverves. 

De væsentligste investeringer i 2013 har været køb af Hotel Phønix Brønderslev samt Hotel Årslev Kro, Brabrand ved Århus. Dertil kommer påbegyndelse af renoveringen af Hotel Dagmar samt færdiggørelse af udbygning på Hotel Limfjorden, Thisted der afsluttes i foråret 2014. Der forestår også en færdiggørelse af renoveringen af Hotel Phønix, Brønderslev.  

Egenkapitaludvikling

Egenkapitalen er dels påvirket positivt af årets nettoresultat, og samtidig forøget med 6.044 t. kr. ved nytegning af aktier. Kapitaludvidelserne fandt sted i april og oktober 2013( i oktober 2013 i 2 omgange, den sidste i forbindelse med køb af Hotel Årslev Kro hvor en del af købesummen blev betalt i aktier). Kapitaludvidelserne er, med undtagelse af en mindre post til hoteldirektionerne, sket til kurs 400 i henhold til særskilt meddelelse til aktionærerne.

Aktiekapitalen i selskabet androg pr. 31/12 2013 herefter 23.585.000 kr.,  medens egenkapitalen udgjorde 80,9 mio. kr. Vor soliditet udgjorde ved udgangen af 2013: 27,4 (2012:  26,4 ).  

Regnskabspraksis

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med den danske årsregnskabslovs bestemmelser for mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C.

Koncernens principper for afskrivning på anlægsaktiver er:

  • Ejendomme (bortset fra skrapværdi) afskrives lineært over 50 år. Der afskrives ikke på grunde.  Udbygning, forbedring og større renoveringer afskrives over henholdsvis 15 og 25 år afhængig af den forventede levetid. 
  • Goodwill & investering i eksternt lejede bygninger afskrives lineært over 10 år.
  • Automobiler afskrives over 7 år.
  • Store inventarinvesteringer afskrives lineært over 7 til 15 år afhængig af den forventede levetid. 
  • Mindre inventarinvesteringer afskrives lineært over 4 år.

Resultat for året 2013

I 2013 udgjorde koncernens samlede omsætning som nævnt kr. 160,1 mio., hvilket er en stigning på 12 mio.kr. eller 8 % i forhold til 2012.  Det er en nogenlunde tilfredsstillende udvikling selvom den organiske vækst i slutningen af året skuffede noget især henset til de ressourcer vi anvender på den samlede salgsfunktion. Det er dog glædeligt, at den organiske vækst er positiv omend med beskedne 2,3 %. 

Omsætningsudviklingen i årene 2004 - 2013 i t. kr.

 Se graf for omsætningsudvikling 2004-2013

 

Driftsresultatet i årene 2004 - 2013 i t. kr.

Koncernens ledelse har over tid altid haft særlig fokus på udviklingen i evnen til at generere frit Cash flow, og derfor fremhæver vi atter i år udviklingen i koncernens EBITDA. 

Driftsresultatet før afskrivninger og renter (EBITDA) er steget fra 12.789 t. kr. i 2012 til 14.121 t. kr. i 2013. Resultatet er tilfredsstillende når de gældende markedsforhold og de særlige forhold, der som omtalt ovenfor tages i betragtning. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at lønandelen fra 2010 til 2013 er faldet fra 46 % til 43 %. 

Se graf for driftsresultatet 2004-2013

Driftsresultatet før finansielle poster, men efter afskrivninger (EBIT) - primær driftsudvikling - er i samme periode steget fra 6.668 t. kr. i 2012 til 7.831 t. kr. i 2013. De samlede afskrivninger udgjorde i 2013 6.298 t. kr. og er steget med 177 t.kr. Af afskrivningerne androg afskrivninger på ejendomme 2.060 t. kr. i 2013 mod 1.985 t. i 2012. 

Den primære driftsudvikling i årene  2004 -  2013 i t. kr.

Se graf for den primære driftsudvikling 2004-2013

Resultatet før skat (PBT) udviser et overskud på 2.036 t. kr. mod et overskud i 2012 på 193 t. kr., hvilket anses for tilfredsstillende. Det bør fremhæves at vi alene anser resultatet som tilfredsstillende fordi det skal ses i lyset af den forsat vanskelige markedssituation og ikke tilfredsstillende resultater som hotellerne på Sjælland har haft samt opstarten af nyt hotel. 

Udviklingen i resultat før skat i årene 2004 - 2012 i t. kr.

Se graf for udvikling i resultat før skat 2004-2012

Rentericisi

Koncernens nettorentebærende gæld udgjorde ved årsskiftet 179 mio. kr.  Vi følger løbende renteudviklingen og drøfter denne med vore kreditinstitutter.  Vor gæld er primært baseret på realkreditlån med pant i vore ejendomme. Denne gæld er en kombination af fastrentelån og variabelt forrentede lån. Vor gæld er for ca. 40 % vedkommende enten fast forrentet eller sikret rentemæssigt gennem et rentesikringsarrangement. Låneoptagelsen sker helt overvejende i danske kroner og Euro, men et enkelt mindre lån er i CHF.  

Det vurderes fortsat at koncernens rentericisi henset til de herskende forhold på de finansielle markeder er rimelig.  

Ledelsesmæssige forhold

Der er sket ledelsesudskiftning på Hotel Vinhuset, idet Christina Petersson er blevet udnævnt som direktør for hotellet. 

Aktionærforhold

Selskabets aktiekapital er opdelt i aktier af kr.1.000. Selskabets aktier er frit omsættelige, men skal stedse være noteret på navn. Med udgangen af 2013 havde selskabet 98 navnenoterede aktionærer.

Der er 4 aktionærer, der er noteret som havende mere end 5 % af aktiekapitalen, jævnfør selskabslovens § 50. Ingen enkelt aktionær er noteret som havende mere end 50 % af selskabets aktiekapital.

Selskabets ejerbog føres af Værdipapircentralen og depotførende bank er Danske Bank A/S.

Mål og strategier

Koncernen arbejder efter en strategiplan kaldet plan 2015, der i 2010 blev udarbejdet af selskabets direktion og godkendt af bestyrelsen. Det er planen at denne strategiramme skal revurderes i løbet af året 2014 og således at der skal etableres en ny plan rækkende frem til 2020. 

Den gældende plan har som mål, at koncernen i år 2015 skal eje/drive 15 til 20 hotelenheder afhængig af de muligheder, der måtte vise sig i planperioden.

Der er i denne planperiode sket det strategiskift, at det ikke er en forudsætning at selskabet ejer hotelbygningerne og Hotel, Frederik II, Slagelse, som vi har drevet siden den 1. marts 2011, er således lejet i en 15 års periode, med mulighed for forlængelse jævnfør meddelelse nr. 4/2010. 

Det er tillige målet at omsætningen ved planperiodens udløb (2015) mindst skal andrage mellem kr. 250 mio. og 300 mio. kr. med en EBIT driftsmarginal på mellem 9 & 10, dog korrigeret for eksterne forpagtningsydelser i de tilfælde, hvor hoteller måtte være ind lejet. Vi må dog erkende at det næppe er muligt fuldstændigt at nå disse ambitiøse mål, hvilket ikke mindst skyldes den udvikling markedet har haft i hele planperioden.

I overensstemmelse med vor strategiplan, som nu også omfatter en CSR strategi, gennemgår vi løbende vort resurseforbrug og miljøbelastningen og gennemfører de effektiviseringer, der er nødvendige i den henseende, alt under forudsætning af at det medvirker til forbedring af vor drift. 

Forventningerne til 2014 

Koncernen vil fortsat udvikle sin forretningsaktivitet inden for forretningsområdet i henhold til den vedtagne strategiplan 2015.

Om forventningerne til vort resultat i år 2014 henviser vi til det i indledningen anførte, men vi kan dog tilføje, at det forventes at hotellerne på Sjælland igen i 2014 vil bidrage positivt til koncernens resultatdannelse.

Halvårsmeddelelse forventes udsendt den 19. august 2014.

Generalforsamling

Selskabets ordinære generalforsamling afholdes på Hotel Menstrup Kro, torsdag den 10. april 2014. kl. 16.00. Indkaldelse til generalforsamlingen er tilgået de navnenoterede aktionærer direkte. 

Frederiksberg den 20. marts 2014

Erik Sophus Falck
Bestyrelsesformand

John Olsdorf
Direktør

Karen Jespersgaard
Bestyrelsesmedlem

John Johansen
Bestyrelsesmedlem

Per Bendix
Bestyrelsesmedlem

Hans Jensen
Bestyrelsesmedlem

Yderligere oplysninger kan fås hos bestyrelsesformand Erik Sophus Falck på tlf.: 40 13 53 73.

Koncernresultatopgørelse

I DKK t.20132012201120102009
Nettoomsætning160.081148.048142.318127.601128.517
Bruttofortjeneste83.14677.37376.52368.89671.435
Personaleudgifter69.02564.58464.56858.494

59.410

__________________________________________________________________
Resultat før afskrivninger 
og renter (EBITDA)
14.12112.78911.95510.40212.025
__________________________________________________________________
Resultat før renter (EBIT)
(inkl. af- og nedskrivninger
på aktiver)*)
7.8316.6684.1963.5315.350
__________________________________________________________________
Nettorenteudgifter5.7956.4755.9996.3158.253
__________________________________________________________________
Koncernresultat før skat
(PBT)
2.036193(1.802)(2.784)(2.903)
__________________________________________________________________
*) heraf udgør afskrivning
af ejendomme
2.0601.9851.9041.6771.652
__________________________________________________________________
Nøgletal2013201220112010

2009

Aktiver295.084270.782251.581246.323246.874
Egenkapital80.88971.50967.64168.56568.304
Overskudsgrad (i %)4,94,53,02,84,2
Cash flow fra driften9.1689.8399.8136.8306.227
Antal aktier i stk. ultimo23.58521.96920.77120.13219.242
EPS før skat86,38,8(86,8)(138,3) (150,9)