Meddelelse 1/2016
Frederiksberg den 17. marts 2016

Vi vedlægger vor årsrapport for året 2015.

Året 2015 er kendetegnet ved 3 gode begivenheder. For det første fejrede vi vort 25 års jubilæum, for det andet har vi kun én gang før investeret så meget i virksomheden som i 2015, og endelig for det tredje har vi skabt et resultat, som er rekord i virksomhedens historie. Et jubilæumsår kan vel næppe fejres på en bedre måde.

Vi er taknemmelig for at kunne vise dette resultat, som bygger på tusindvis af loyale kunder samt rigtig mange hårdt arbejdende medarbejdere.

Af særlige positive elementer i regnskabet vil vi fremhæve:

  • at vi for tredje år i træk har positiv organisk vækst
  • at vort resultat er i den øverste ende af de udmeldte forventninger og udviser på alle områder tocifrede vækstrater
  • at vort frie Cash flow fra driften udgør næsten 15 mio. kr. 
  • at vort stigende positive resultat er skabt efter 2,4 mio. kr. i ejendomsafskrivninger
  • at vor soliditet er styrket markant og udgør nu 31,5

Vor ordinære generalforsamling vil blive afholdt på Østergaards Hotel den 14. april 2016, og vi forventer at udsende vor halvårsrapport for første halvår den 16. august 2016.

Med venlig hilsen
Danske Hoteller A/S

Erik Sophus Falck
Bestyrelsesformand