Meddelelse nr. 3/2017
Frederiksberg, den 2. oktober 2017
Hovedaktionæren i Danske Hoteller A/S overdrager alle aktier (39,5 %) til en ny fond, der skal sikre ejerskab og fortsat udvikling i hotelkoncernen.
Hovedaktionæren i Danske Hoteller E.F. Holding ApS har besluttet at stifte en erhvervsdrivende fond:
Erik Sophus Falck’s Erhvervsdrivende Fond,
der som gave fra stiften har fået overdraget samtlige hovedaktionærens aktier i Danske Hoteller A/S svarende til nominelt kr. 11.890.000 aktier, svarende til 39,5 %.
Bestyrelsesformanden for E.F. Holding ApS, Erik Sophus Falck, begrunder transaktionen med ønsket om at sikre Danske Hoteller A/S fremtidige ejerskab. Baggrunden er tillige, at Fonden med dens repræsentation i Fondsbestyrelsen stedse vil kunne understøtte udviklingen af Danske Hoteller A/S. Fondens væsentligste formål er netop ejerskabet i og ønsket om indflydelse på Danske Hoteller A/S.
Fondens ledelse består derfor bl.a. af repræsentanter fra Danske Hoteller A/S, hvilket er udmøntet i, at bestyrelsen er sammensat af advokat Erik Sophus Falck, fhv. kommunikationsdirektør Nels Petersen, direktør Anette Jespersgaard, direktør Hanne Degn, direktør Dorte Brandt samt sekretær Jette Falck.
Det er stifterens opfattelse, at denne fondsløsning er en styrkelse af mulighederne for den fremtidige udvikling i og af Danske Hoteller A/S.
Det ændrede ejerskab får ingen indflydelse på den daglige ledelse og drift i Danske Hoteller A/S.
Med venlig hilsen
Danske Hoteller A/S
Erik Sophus Falck
Bestyrelsesformand