Frederiksberg, den 2. marts 2023
Udvidelsen af selskabskapitalen i Danske Hoteller A/S blev en stor succes – udbuddet blev overtegnet.
Idet vi henviser til meddelelse nr.: 1/2023, 2/2023 og 4/2023, kan vi oplyse, at tegningsperioden for tegning af nye B-aktier i Danske Hoteller A/S blev afsluttet den 20. februar 2023.
Udbuddet af de nye B-aktier blev overtegnet, idet der var flere anmodninger om køb af aktier, end der var aktier til salg, og vi måtte derfor reducere i den største tegningsanmodning. Den stillede tegningsgaranti fra de største aktionærer blev derfor ikke aktuel.
Tegningen blev foretaget af såvel nuværende som nye aktionærer. Ved aktieemissionen fik selskabet 275 nye aktionærer, og Danske Hoteller A/S har nu 2.059 aktionærer. Antallet af aktionærer er således på godt 2 år steget fra 1.330 aktionærer til 2.059 eller med 55 %.
Koncernen betragter kapitaludvidelsens forløb som en meget stor succes.
Samtidig med kapitaludvidelsen blev der udstedt 7.150 styk B-aktier til favørkurs til selskabets ledende medarbejdere.
Forøgelsen af selskabskapitalen er sket for fortsat at sikre udviklingen af selskabet i henhold til strategiplanen og sikre, at vi løbende har det finansielle beredskab, der skal til for at understøtte udviklingen.
Vi forventer fortsat at udsende helårsmeddelelse den 16. marts 2023.
Kontakt: Bestyrelsesformand Erik Sophus Falck tlf. + 45 4013 5373 eller CFO Thor Pedersen tlf. + 45 3132 3324.