Selskabsmeddelelse nr.: 7/2020
Frederiksberg, den 2. juni 2020
Danske Hoteller A/S udvider kapitalen og udbyder nye aktier
Bestyrelsen i Danske Hoteller A/S har besluttet at udbyde nye aktier i selskabet.
Der udbydes 10.000 styk nye aktier á kr. 450,- pr. styk uden fortegningsret for de nuværende aktionærer.
Tegningen af de nye aktier sker i perioden 16. juni 2020 til 29. juni 2020 og tegningsblanket kan printes ud fra selskabets hjemmeside www.danske-hoteller.dk/info/investor-relations/bliv-medejer.
Udvidelsen af koncernens kapitalgrundlag er i overensstemmelse med vor strategiramme, og skal til stadighed sikre det fornødne finansielle beredskab til virksomhedens drift og fortsatte udvikling. Der henvises i øvrigt til selskabsmeddelelse nr.: 6/2020.
Det er samtidig besluttet at fastholde de populære aktionærfordele i 2020 således at aktionærerne ved tegning af mindst 5 aktier får rabat ved den første overnatning.
Antallet af overnatninger med rabat afhænger i øvrigt af hvor mange aktier man tegner eller allerede er indehaver af. Jo flere aktier desto flere billige overnatninger. De samlede aktionærfordele kan man se på selskabets hjemmeside www.danske-hoteller.dk/aktionaer/aktionaerfordele/
Tegningen er garanteret af selskabets største aktionærer.
Kontakt: Bestyrelsesformand Erik Sophus Falck, mobil 40135373