Frederiksberg, den 20. juni 2023
Bestyrelsen i Danske Hoteller A/S har besluttet at udbyde nye aktier i selskabet.
Der udbydes 100.000 styk nye B-aktier à kr. 55,- pr. styk uden fortegningsret for de nuværende aktionærer.
Tegningen af de nye aktier sker i perioden 11. august 2023 til 29. august 2023, og tegningsblanket kan printes ud fra selskabets hjemmeside www.danske-hoteller.dk/bliv-medejer.
Udvidelsen af koncernens kapitalgrundlag er i overensstemmelse med vor strategiramme og skal til stadighed sikre det fornødne finansielle beredskab til virksomhedens fortsatte udvikling og være klar til eventuelle nye akkvisitioner. Udviklingen de seneste måneder har bl.a. omfattet køb af Hotel & Konferencecenter Bymose Hegn i Nordsjælland (se selskabsmeddelelse nr.: 3/2023), samt erhvervelse af en naboejendom til Hotel Ansgar i Esbjerg (se selskabsmeddelelse nr.: 8/2023) med henblik på opførelse af en større tilbygning, så hotellet får knap 100 værelser.
Danske Hoteller har gennem flere år haft et populært program med aktionærfordele, som fortsætter i 2023 for såvel nye som bestående aktionærer. Således får også nye aktionærer ved tegning af mindst 50 aktier rabat ved den første overnatning.
Antallet af overnatninger med rabat afhænger i øvrigt af, hvor mange aktier man tegner eller allerede er indehaver af. Jo flere aktier, desto flere billige overnatninger. De samlede aktionærfordele kan man se på selskabets hjemmeside www.danske-hoteller.dk/aktionaer/aktionaerfordele.
Tegningen er garanteret af selskabets største aktionærer.
Selskabet vil desuden inden tegningsperiodens start give en orientering omkring halvårsresultatet og forventningerne til helårsresultatet.
Kontakt: Bestyrelsesformand Erik Sophus Falck tlf. + 45 4013 5373 eller CFO Thor Pedersen tlf. + 45 3132 3324.