Til aktionærer i Danske Hoteller A/S

Bestyrelsen har herved fornøjelsen at invitere dig til selskabets ordinære generalforsamling:

Torsdag d. 20. april 2023 kl. 16.30

Hotel Menstrup Kro
Menstrup Bygade 29
4700 Næstved

Der afholdes tillige investormøder tirsdag d. 25. april kl. 17.00 på Hotel Juelsminde Strand og onsdag d. 26. april kl. 17.00 på Hotel Nørherredhus (Nordborg). 

Se indkaldelse med dagsorden her


Alle aktionærer, der er registreret i ejerbogen, har adgang til generalforsamlingen, hvis de bestiller et adgangskort senest mandag d. 17. april 2023 kl. 10.00.

Hvis man er forhindret i at møde op til generalforsamlingen, er der mulighed for at afgive fuldmagt, hvor fristen er mandag d. 17. april 2023 kl. 10.00.

Aktionærer kan desuden stemme ved brev. Her er fristen onsdag d. 19. april 2023 kl. 10.00. 

Adgangskort og fuldmagt/brevstemme kan bestilles/afgives elektronisk på InvestorPortalen på www.vp.dk/agm (systemkrav: javascript skal være installeret på din computer).

På InvestorPortalens hjemmeside kan du logge dig ind via dit NemID, eller du kan vælge at oprette et VP-ID, som ikke kræver NemID (f.eks. hvis du logger på på vegne af en virksomhed).

Har du ikke adgang til en computer, kan adgangskort og fuldmagt/brevstemme bestilles/afgives ved at returnere en af de ovenstående blanketter i udfyldt og underskrevet stand enten på mail til:

CPH-investor@slet-dette.euronext.com 

eller pr. brev til:

EURONEXT SECURITIES
Nicolai Eigtveds Gade 8
1402 København K 


Info vedr. adgangskort

Danske Hoteller udsender adgangskort via mail. Dette kræver, at din mailadresse er registreret på investorportalen. Vi skal derfor opfordre dem, der ikke har fået registreret deres mail hos os om at gøre dette.

Send oplysningerne til info@danske-hoteller.dk Det er også muligt at registrere mailadressen i forbindelse med tilmelding på Investorportalen.