Meddelelse nr. 3/2016
Frederiksberg den 16. august 2016

Vi tillader os herved at fremsende vor halvårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2016.

Vi er tilfredse med resultatet særligt taget i betragtning, at vi i halvåret har været i gang med implementering af 2 nye hotelenheder, der - helt som forventet - har belastet regnskabet.

I andet halvår skal vi tillige implementere det tredje, Hotel Lynggården i Herning, der p.t. er lukket, men forventes åbnet den 1. september 2016.

Første kvartal var desuden en større udfordring end tilsvarende periode i 2015.

Som det er angivet i vor meddelelse, vil vi give vore aktionærer og andre interesserede en opdatering i fjerde kvartal med mere præcis angivelse af vore forventninger til årets resultat. Vi vil samtidig til vore aktionærer sende yderligere information om vore annoncerede aktionærfordele, der vil blive markant forbedret i 2017.

Med venlig hilsen
Danske Hoteller A/S

Erik Sophus Falck
Bestyrelsesformand