Selskabsmeddelelse nr. 1/2024
Frederiksberg, den 24. januar 2024

Danske Hoteller A/S køber Hotel Pejsegården, Brædstrup

Hotellet overtages den 1. marts 2024. Hotel Pejsegården bliver dermed det 26. hotel, som Danske Hoteller A/S både ejer og driver.

Efter et positivt forhandlingsforløb er der indgået aftale om, at Danske Hoteller A/S med virkning fra den 1. marts 2024 overtager Hotel Pejsegården. Handelsprisen er aftalt til 27 mio. kr. Hotellet har siden 1971 været drevet af sælger, Grethe Nygaard Nielsen.

Hotellet er beliggende ved hovedlandevejen mellem Horsens og Silkeborg og er et naturligt og berømt samlingssted for særdeles mange arrangementer hen over året.

Hotellet har 118 pæne værelser - alle i stueplan - tillige med meget store festsale, flere restauranter samt bowlingbaner og en hel række andre aktivitetsområder. Hotellet er i meget god stand.

Købet af Hotel Pejsegården vil styrke vor position i den midterste del af Jylland, og købet er helt i tråd med vor strategiramme.

Med erhvervelsen driver Danske Hoteller A/S nu 26 hoteller i Danmark, og vi styrker vor position som den største hotelkæde inden for sit segment med samlet set næsten 1.800 værelser.

Hotellet er ved overtagelsen i fuld drift, og det forventes, at overtagelsen vil påvirke vor resultat- dannelse positivt i 2024. Vi vil nærmere redegøre herfor i vor årsregnskabsmeddelelse, der udsendes den 14. marts 2024.

Der vil dog i forbindelse med indfasningen i Danske Hoteller A/S blive påført nogle integrations- omkostninger, som udgiftsføres over driften i implementeringsåret i henhold til vore regnskabsprincipper.


Yderligere oplysninger: kontakt bestyrelsesformand Erik Sophus Falck på tlf. 40135373.