Selskabsmeddelelse nr. 1/2025
Frederiksberg, den 13. marts 2025

2024-resultatet i Danske Hoteller A/S er påvirket af generende driftsforstyrrelser på enkelte hoteller

Hovedpunkterne for hotelkoncernen for 2024 er:

• Omsætningen er steget med 47.317 t. kr. til 395.442 t. kr. en stigning på 13,59 %.
• Resultatet af driften (EBITDA) er faldet fra 42.556 t.kr. til 41.977 t.kr. (marginal i 2024 10,61 mod 12,22 i 2023 og 12,11 i 2022).
• Resultatet af primær drift (EBIT) er faldet fra 26.470 t.kr. til 25.662 t.kr. (marginal 6,5 mod 7,6 i 2023 og 7,0 i 2022).
• Resultatet før skat (PBT) blev et overskud på 11.590 t.kr. mod 16.205 t.kr. i 2023.
• Frit cash flow fra driften udgør 14.296 t.kr.
• Koncernens egenkapital er vokset fra 215.118 t.kr. til 231.099 t.kr. og soliditeten er 33,83.
• Resultatet er på driftsniveau lavere end de for helåret oprindelige forventninger men i overensstemmelse med de senere udmeldte forventninger i meddelelse nr. 8/24. Dog i den øverste ende.
• Med de stærkt stigende renter i begyndelsen af 2024 og de driftsforstyrrelser på enkelte hoteller, der tidligere er omtalt i meddelelse nr.: 8/2024, må resultatet for 2024 betegnes som utilfredsstillende.
• Forventningerne til 2025 er beskrevet i årsrapporten side 27.
• Det foreslås, at der i udbytte for året betales 0,50 kr. pr. aktie.
• Hele årsrapporten kan læses i vedhæftede pdf

På baggrund af resultatet udtaler bestyrelsesformand Erik Sophus Falck:

Året 2024 har været et år præget af, at overtagelsen af Hotel Pejsegaarden har været meget vanskeligere end forventet, når vi overtager nye hotelenheder og integreret dem i vores portefølje. Denne vanskelige integration er så faldet sammen med, at enkelte andre af vores nu 26 hoteller i løbet af året ikke har performet tilfredsstillende, hvilket samlet set har givet et utilfredsstillende resultat. Der er taget hånd om disse problemstillinger og det forventes, at denne indsats vil give bedre resultater i 2025"


Kontakt:
Bestyrelsesformand Erik Sophus Falck tlf. 4013 5373 eller CFO Thor Pedersen tlf. 3132 3324