Danske Hoteller er glade for at indlede samarbejde med virksomheden High Flying Bees, som består af makkerparret René og Poul.

Bistader
Bistader

SÆSONEN 2024 ER I GANG

Sæsonen 2024 er skudt i gang for vores bistader rundt på vores 5 hoteller. Poul og René er i skrivende stund på vej rundt til alle bistader for at kigge til bierne.

Der er allerede kommet positive meldinger fra Dronninglund, hvor der er blevet tilføjet ekstra rammer, da familien er blevet rigtig stor.

På billederne ses lidt fra "maskinrummet" i Dronninglund, hvor man virkelig kan se alle de store bier, som er klar til at lave en masse lækker honning.


René Christensen

Født i 1980
Uddannet pædagog, med hang til rejser, natur og yoga.
Har ved siden af pædagog jobbet, High Flying Bees, som beskæftiger sig med udlejning af bier til virksomheder, som ønsker at tænke grønnere og styrke deres CSR.

Poul Bach Sørensen

Født i 1964
Med en baggrund i landbrug, og uddannelsesbaggrund som maskiningeniør, med interesse i naturen og selvfølgelig biavl, hvor han har fundet et fristed, en niche og en kilde til mindfulness. Poul driver virksomheden Nordjysk biavlscenter Aps. i Hobro. 


Honningbierne har en positiv betydning for flere af FN og Danmarks verdensmål.

Honningbierne sikrer diversitet i diverse plantesamfund da de står for størstedelen af bestøvningen. Bestøvningen af verdens afgrøder sikrer os alle mad på bordet og vi håber med vores små bistader at gøre en lille forskel for at holde en bestand af bier i gang med bestøvning.

Derudover er det en fantastisk mulighed for at tilbyde vores gæster en frisk nyslynget og ikke mindst velsmagende økologisk honning til morgenmaden på de udvalgte hoteller.

Du finder bistaderne på disse hoteller:


Virksomheden High Flying Bees arbejder udfra nedenstående verdensmål.

Ønsker du mere information vedr. bistaderne er du velkommen til at kontakte Danske Hoteller info@danske-hoteller.dk 
Ønsker du at læse mere om de 17 verdensmål kan du gøre det på siden her www.verdensmaal.org